Forside     //     Blog: PergaMent     //     Hebraisk m.m.     //     Bøger     //     Familiealbum

 

***************************************************************************************************

 

Aramaisk på ét ben 

 

Spørgsmål: Hvordan læser man aramaisk?

 

Svar: På samme måde som man læser svensk!

 

Det er sådan set ikke en vits. Og det er slet ikke for at gøre grin med dem hinsidan. Men ligesom nogenlunde opvakte danskere med sindsro kaster sig ud i at læse en svensk avis uden absolut at skulle købe en grammatik og en ordbog først -- på samme måde kan teologer, der har deres hebraiske i frisk erindring, faktisk godt gå direkte i gang med at læse de ca. 9 kapitler af Det Gamle Testamente, der er på aramaisk. Man skal bare lige have en kort introduktion til, hvad forskellene på de to sprog består i, så nært i familie er sprogene faktisk.

 

Sådan en introduktion på i alt 5 sider kan hentes her: Aramaisk på ét ben.

 

Men hvorfor skulle nogen ved deres fulde fem give sig til at læse aramaisk? Tjah - enhver må selv vurdere, om det er ulejligheden værd: Et par spændende afsnit af Det Gamle Testamente er skrevet på sproget. Det samme gælder 10% af Dødehavsrullerne (og bestemt ikke de mindst saftige). Desuden mener mange, at det var Jesus' modersmål; det sidste er nu ikke sikkert. Der blev garanteret talt både hebraisk og aramaisk i Galilæa omkring vores tidsregnings begyndelse. Men der er ingen tvivl om, at det var et af de sprog, de tidligste kristne tænkte på. I en enkelt kirke blev de ligefrem ved med det, nemlig den Syrisk-Ortodokse. Så de kirkehistorisk interesserede kan faktisk også have gavn af sproget.

 

***************************************************************************************************

 

I øvrigt:

 

Det med at lære noget på ét ben er en klassisk jødisk joke: En fremmed kom til Rabbi Shammaj og ønskede at blive jøde, men forlangte at Shammaj skulle lære ham hele Tora'en, mens han stod på ét ben. Shammaj blev godt gal over, at nogen ville inddampe hele den vældige jødiske lærdoms-tradition til en Maggi-terning, og han jog den fremmede væk med et par velrettede hug med den tommestok, han tilfældigvis havde i hånden.

 

Så opsøgte den fremmede Rabbi Hillel, som uden videre optog ham i det jødiske fælleskab, hvorefter han sagde, "Det du selv hader, skal du heller ikke gøre mod andre. Det er hele Tora'en! Resten er fortolkning af dét. Gå hen og lær dén!"

(Den babylonske Talmud, Shabbat 31a)