|
Forside // Blog: PergaMent // Hebraisk m.m. // Bøger // Familiealbum
***************************************************************************************************
Hvordan skriver man hebraisk ... i eksamensopgaver, specialer, artikler osv.?
Et spørgsmål, som komplicerer tilværelsen ved tastaturet for en del teologiske studenter og forskere. Jeg har ikke kunnet finde en tidssvarende forklaring på dansk nogen steder, og har derfor været nødt til at skrive den selv. Den fås i flere udgaver:
Den fuldfede // Den skrabede // Den forældede // Nødløsningen // Den græske
Hvilken model, man vælger, kan både afhænge af, hvor meget man overhovedet skal skrive, hvordan det skal anvendes, og hvilken computer (styresystem) man har. Hvis man skriver noget, der skal trykkes, skal man naturligvis spørge redaktøren, hvad der foretrækkes. Men den følgende "fuldfede" opskrift vil være den bedste til langt de fleste formål. Den forudsætter, at man har Windows XP på maskinen, men det har de fleste efterhånden.
1. Den fuldfede
Teoretisk indledning: Hvordan computeren opfatter andre alfabeter
Mange teologer har oplevet at skrive et par hebraiske eller græske brokker i en tekst, tage filen med et andet sted hen for at printe den eller skrive videre på den – og så opdage, at de pæne bibelske bogstaver er blevet til noget (endnu mere) ulæseligt krimskrams, når man åbner den på en anden computer. Det sker kun, når man bruger ”den forældede model” (afsnit 3 længere nede), og grunden er, at man her ”narrer” computeren til vise fx et hebraisk alef på skærmen, selv om man har tastet den elektroniske bogstavkode for et dansk ”a”. Så må den jo blive forvirret, den arme PC.
Fremtiden mht. sære skrifttegn på computeren hedder Unicode. Det er navnet på en international standard, hvor der til hvert bogstav i næsten alle tænkelige alfabeter svarer en særskilt kode inde i computeren. Det var der simpelthen ikke plads til i tidligere tiders såkaldte ASCII-kodning. Fra nu af kan computeren altså skelne mellem ”a” og alef og behøver aldrig blande dem sammen.
Det kan naturligvis sagtens tænkes, at en given Unicode-font slet ikke indeholder hebraisk: Hvis en softwareudvikler i Korea designer en font til et tekstbehandlingsprogram på thai, har han ikke behov for at inkludere det hebraiske alfabet. Men pointen med Unicode er, at standarden skelner alle alfabeter og tegnsæt fra hinanden, så hebraisk vil blive gengivet korrekt som hebraisk i alle fonte, der indeholder hebraisk, og aldrig blive blandet sammen med thai, koreansk eller dansk. Hvad du taster ind er altså altid entydigt, og hvis du ikke ligefrem skriver runer eller sumerisk, vil der næsten altid være en font på en up-to-date computer, der kan gengive det.
Fra og med Windows XP er muligheden for at skrive i Unicode nemlig indbygget i de almindeligste programmer. Så vidt jeg véd, skulle det også køre perfekt i et gratis tekstbehandlingprogram som Open Office Writer, men jeg har ikke prøvet.
Meget mere om elektronikken bag bogstaverne kan læses på Rodney Decker’s side http://www.ntresources.com/unicode.htm, hvor man også kan hente den storartede artikel ”What a Biblical Scholar Should Know about Unicode”. Decker er desværre NT-professor, så han gør mere ud af græsk end hebraisk.
Praktisk vejledning: Hvordan man installerer
Hvis man skal skrive ret meget hebraisk, og det skal være med masoretisk vokalisering, skal man bruge to små fikse stykker software, som man gratis og risikofrit kan hente på nettet:
● En hebraisk font (=skrifttype) ● Et hebraisk ”logisk tastatur”, dvs. et lille program, der fortæller computeren, at lige nu skal det, jeg skriver på mit danske ”fysiske tastatur”, altså opfattes som hebraisk.
(Skrifttyper som Times New Roman og Arial indeholder ganske vist allerede et hebraisk tegnsæt, men Bill Gates har klokket i det med vokalerne, så man bl.a. får et grimt ekstra mellemrum midt inde i ordene, når man skriver vokalen holæm. Men bemærk, det er rettet i Windows Vista, så ad åre bliver det endnu nemmere).
Der er flere udgaver til rådighed. Jeg har til denne vejledning valgt en pakke fra Summer Institute of Linguistics (SIL), som er overkommelig at installere, og hvor tastaturet er nemt at finde rundt i for europæere. Selvstændige gemytter kan finde alternativer hos Society for Biblical Literature (SBL) på www.sbl-site.org og flere andre steder.
Den følgende instruktion er meget Jørgen Clevin-agtig af hensyn til dem, der er håndsky over for computere, men de mere øvede kan jo bare hoppe den over og tage fat på egen hånd. Er man ikke en nørd i svøb, kan man printe den ud her og lægge den ved siden af computeren undervejs, så man ikke skal skifte frem og tilbage mellem flere vinduer. Så går det nok.
a) Download det nødvendige:
● Gå til http://scripts.sil.org/SILHebrUnic2 ● Scroll lidt ned og klik på det lille blå link Download ”EzrSIL20.exe” under overskriften ”Ezra SIL 2.0 fonts release (Windows self-extracting)” ● Klik Kør, og når der et par minutter senere kommer et lille advarselsskilt om, at filen kan være farlig, så klik ufortrødent "kør" én gang til. ● I vinduet "Unzip to folder" vælger du nu, hvor filerne skal gemmes, fx. på skrivebordet; så kan du altid smide dem ned i din dokumentmappe, når du er færdig; (af en eller anden grund foreslår den selv at gemme i en mappe til midlertidige filer, ”Temp”, og det er upraktisk, da du måske får lyst til at læse manualen, der også ligger i mappen): Klik på "Browse"-knappen, scroll op, klik på "Skrivebord" og på OK. ● Klik derefter på Unzip. - Maskinen fortæller nu, at den har halet 37 filer frem. Klik OK og Close.
Hvad der skal bruges, ligger nu i en mappe med navnet ”Ezra SIL Release 2.0” (og du kan trygt lukke SIL's internetside, som du ikke skal bruge mere i denne omgang).
b) Installer Skrifttyperne:
● Klik ”Start” – ”Kontrolpanel” – ("Udseende og temaer" –) "Skrifttyper" (findes i nogen opsætninger med småt i i øverste venstre hjørne) – ”Filer” – ”Installer ny skrifttype ...” ● I vinduet med overskriften ”Mapper:” klikker du dig nu frem til ”Ezra SIL Release 2.0” (der, hvor du lagde den tidligere, fx på skrivebordet). Dobbeltklik på dén og derefter på mappen Fonts, som dukker op nedenunder. ● Nu skulle der gerne i vinduet ”Liste over skriftttyper:” dukke to fonte op, der begge hedder noget med EzraSIL. Marker dem begge og klik på OK, så ordner computeren resten. Luk derefter vinduet ”Skrifttyper".
Bemærk: Enhver Unicode-baseret skrifttype, der indeholder hebraisk tegnsæt, vil du fremover kunne installere på samme måde, uden at skulle fortage dig yderligere: Den vil straks arbejde sammen med den hebraiske tastaturopsætning, som du om et øjeblik installerer én gang for alle under pkt. c., netop fordi Unicode-standarden bevirker at et alef i den ene skrifttype bliver ved med at være et alef også i alle andre nutidige skrifttyper.
c) Installer det ”logiske tastatur”:
● Åbn mappen ”Ezra SIL Release 2.0” ● Åbn mappen Keyboard ● Åbn mappen Tiro Keyboards ● Dobbeltklik på BHebSIL.exe (det andet tastatur kan også bruges, men det har israelsk opbygning, så hvis ikke man er gammel kibbutznik, fatter man ikke, hvor bogstaverne sidder henne). ● Klik på Extract, klik på OK.
Mappen indeholder nu en ny undermappe med navnet i386 plus en installationsfil ”BHebSIL.msi”
● Dobbetklik på installationsfilen (BHebSIL.msi) og tag et par dybe indåndinger. ● Når maskinen siger ”Installation complete”, så klik på ”Close”
Tastaturet er nu installeret blandt de hundreder af andre tastaturer, Windows indeholder. Nu skal det føjes til listen over dem, du bruger:
● Klik på ”Start” ● Klik på ”kontrolpanel” ● Klik på ”Indstillinger for dato og klokkeslæt samt internationale og sproglige indstillinger” og på ”Internationale og sproglige indstillinger” ● Klik på fanebladet ”Sprog”
Hvis der allerede er flueben i boksen ”Installer filer til komplekse skriftsprog ...”, så gå glad videre til næste punkt.
Hvis fluebenet ikke er der, så sæt ét og klik ”OK” – maskinen vil derefter sikkert bede dig komme med din Windows-CD-ROM. Har du den ikke, så få fat i hende eller ham, der installerede Windows for dig. Når det er gjort, vil maskinen spørge, om du vil genstarte den; det skal gøres, før du begynder at skrive hebraisk, jeg er ikke klar over, om det er nødvendigt at gøre det med det samme.
● Klik nu på ”detaljer”. ● Klik på ”Værktøjslinjen Sprog...”. ● Hvis der ikke er flueben ved ”Vis værktøjslinjen Sprog på skrivebordet”, så sæt ét og klik ”OK”.
● Klik nu på ”Tilføj” ● I vinduet ”Sprog”: vælg ”Hebraisk” ● I vinduet ”Tastaturlayout/IME”: Scroll op til ”Biblical Hebrew (SIL)” (vælg ikke ”Hebraisk”, for så får du moderne israelsk tastatur). ● Klik OK tre gange i træk i tre forskellige vinduer. Luk kontrolpanelet.
Færdigt arbejde!
Praktisk vejledning: Hvordan man skriver
1) Skift skrifttype fra ”Times New Roman” (eller hvad du nu bruger som standard) til ”Ezra SIL” 2) Skift tastaturopsætning ved at klikke på det lille DA, der gerne skulle være synligt allernederst til højre på skærmen, og vælge HE i stedet. Fra nu af, og til du igen vælger DA, vil alt hvad du skriver (også, hvis der ankommer en e-mail midt i det hele) være på hebraisk.
(Man kan evt. lave en fiks "makro", så der skiftes både skrifttype og tastatur bare ved at man taster fx "Alt+H", men det kan vente til en anden gang).
3) Skriv!
For ikke at blive forvirret over cursor’en, der pludselig spadserer baglæns, kan det være en fordel at ”sætte plads af” til det hebraiske, fx ved at taste 2 x mellemrum ”på dansk”; derefter kan man så gå ét skridt tilbage, så cursoren står mellem de to mellemrum, hvor det hebraiske skal sættes ind, og skifte til hebraisk font og tastatur.
Tastaturopsætningen er valgt sådan, at placeringen af flest mulige af bogstaverne er ”indlysende”: bet=”b”, gimæl=”g” osv. De mest oplagte undtagelser er alef og ajin, der skrives med kolon og semikolon, samt konsonanterne chet (x), tet (v), tsade (c), sin (f) og shin (j).
En oversigt kommer her, dels fra alfabetets synspunkt, dels fra tastaturets:
For læselighedens skyld er vokalerne her gengivet med navn og kort forklaring, men ikke med det hebraiske tegn, som kan være svært at se på skærmen. En kønnere version i PDF-format kan downloades her.
Desuden de tre mumle-vokaler, der skrives med Shift-AltGr-taster: Shift-AltGr-E = hatef sægol; Shift-AltGr-A = hatef patach; Shift-AltGr-O = hatef qamatz.
Bemærk muligheden for at skrive sin/shin uden prik - det er vigtigt at kunne ved gengivelse af fx Dødehavstekster.
Man kan også skrive hele balladen af masoretiske accenttegn og en Guds velsignelse af andre specialiteter, inkl. de omvendte nun'er i 4 Mosebog 10,35-36. Nærmere opskrift findes i de manualer i PDF-format, som downloades sammen med elektronikken. Men ovenstående skulle være rigeligt til de fleste.
2. Den skrabede
Hvis man godt kan nøjes med uvokaliseret hebraisk, og især hvis man kun skal angive en enkelt glose eller to i en kort opgave, så behøver man ikke downloade noget:
På det relevante sted i sin tekst klikker man på ”indsæt” og på ”symbol” og scroller ned til de hebraiske bogstaver og dobbeltklikker på et bogstav ad gangen. Så skriver man med de hebraiske typer, som er indbygget i bl.a. Times New Roman. Maskinen sørger selv for, at der skrives fra højre til venstre. Alle de tegn, man med rimelighed kan få brug for, skulle være der, men bemærk, at den lille prik, der bruges til at skelne mellem bogstaverne ”sin” og ”shin” skrives som et selvstændigt tegn. Hvis man kommer i tvivl om noget, vises tegnets navn oven i købet, når man peger på det med musen.
Denne metode fungerer også fint med lidt ældre Windows-versioner, så skal man bare stave det hele bagfra, fordi de ældre versioner ikke automatisk skifter skriveretning. Men det går grueligt galt, hvis man efterfølgende åbner dokumentet på en XP-maskine for at printe det: Så vender den det hebraiske om. ”What you see is what you get” – men what you get er bestemt ikke altid det, man skrev hjemmefra.
Og hvis man vil have vokaler i sin tekst, går det som nævnt galt, så snart man kommer til et ”holæm”.
3. Den forældede
Hvis man vil skrive vokaliseret hebraisk på en præ-XP-maskine, må man som sagt ”snyde” maskinen ved at installere en skrifttype, der fx. viser vokalen hiræq, når man taster et ”i” osv. Der findes et utal af dem, og det er netop forbandelsen ved dem: Hvis du printer hjemme hos dig selv og kun giver ting fra dig i papirform, er det OK, men skal du sende det til nogen pr. e-mail (eller have det trykt i et tidsskrift), skal du være stensikker på, at modtageren har nøjagtigt den samme font installeret. Ældre fonte af denne type findes gratis i hobetal på nettet.
Hvis du har bibelsoftware som fx GramCord, Bible Windows eller Bibleworks installeret (de to første findes på Det Teologiske Fakultets maskiner), har du automatisk også den tilhørende font. Så kan du blot kopiere bibelcitater fra det pågældende program og klistre ind i din tekst, men der følger de samme problemer med, som i øvrigt knytter sig til den forældede, ASCII-baserede, model. Logos Bible Software, derimod, er allerede gået over til Unicode-baseret tekst, så derfra kan man kopiere og være sikker på, at der bliver ved at stå det, der skal.
Bemærk: Uanset hvor mange, der bliver ved at gentage det, så er det ikke i sig selv nogen løsning på problemet at konvertere sit dokument til PDF-format. En tekst i PDF er stadig en tekstfil og skal derfor bruge oplysninger om den benyttede skrifttype. Mange skrifttyper tillader, at disse oplysninger integreres i PDF-filen, så de følger med hen til modtageren, og så er alt godt. Men det trick kan man lige så nemt lave i Word (klik ”Funktioner” – ”Indstillinger” – fanebladet ”Gem” – sæt flueben i ”Integrer TrueType-skrifttyper” – og gem dokumentet!). Og hvis skrifttypen på den anden side ikke tillader det, så løser PDF ingen problemer.
Hvis du vil afprøve, om en font kan integreres i teksten, så modtageren kan læse teksten, er du nødt til at åbne den på en maskine, der ikke har fonten installeret. Det gøres lettest ved på din egen maskine midlertidigt at flytte den benyttede font fra standardmappen (typisk C:\Windows\fonts) og geninstallere den efter endt afprøvning.
4. Nødløsningen
Strengt taget bliver læseren hverken klogere eller lykkeligere af, at man skriver מֶלֶך, hvis det er nemmere for én at skrive mælæk. Så man kan i princippet sagtens bruge det latinske alfabet. Men hvis man vil transskribere efter de gængse danske retningslinjer for bibelhebraisk (se Gads BibelLeksikon s. viii), finder man lynhurtigt ud af, at det kan være mindst lige så besværligt som ”rigtigt” hebraisk: Der skal bruges en stribe sælsomme konsonanter-med-prik-under og vokaler-med-overligger, som man så skal sidde og rode rundt efter under ”indsæt – symbol” i Word. Plus man skal være et rent geni til hebraisk lydlære for at huske, hvornår et shwa eller et dagesh skal gengives på hvilken måde.
I en snæver vending, men også kun dér (fx i en 3-dages eksamensopgave), kan man springe over hvor gærdet er lavest og bruge en forenklet husmandstransskription lidt i retning af den, der ofte benyttes til moderne israelsk hebraisk: Alef og ajin = apostrof (hvis det er inde i et ord, i begyndelsen kan det evt. helt udelades); chet=ch; tet=t; tsade=tz; sin=s; shin=sh; de øvrige konsonanter giver sig selv (men begadkefat-bogstaverne bør for genkendelighedens skyld konsekvent gengives som b, g, d, k, p og t, så man fx skriver "profet", נָבִיא, som nabi' og ikke navi'). Vokalerne skrives bare nogenlunde som de lyder, og shwa kan med fordel udelades helt. Det ser ikke professionelt ud, men gør man det ordentligt, er det meget bedre end at aflevere noget, der er ulæseligt. – Og så er det naturligvis det eneste fornuftige, hvis man skriver til læsere, der ikke kan en pind hebraisk.
5. Den græske
Den sidste del af Bibelen – og en god bid af kirkehistorien – foregår som bekendt på græsk. Ikke engang Søren Kirkegaard kan man læse uden at støde på græske gloser. Det er ikke mit speciale. Men den ”skrabede” model (afsnit 2) herover kan uden videre bruges også til græsk, hvis man blot sikrer sig, at skrifttypen indeholder alle nødvendige tegn: Man kan fx ikke skrive klassisk græsk i Times New Roman, men hvis man skifter til Palatino Linotype, er problemet løst.
Også den ”fuldfede” model kan man få i en nogenlunde funktionsdygtig græsk version uden at skulle downloade noget som helst:
Installer græsk polytonisk tastatur (omtrent som med hebraisk, men endnu lettere):
● Klik på ”Start” - ”kontrolpanel” - ”Indstillinger for dato og klokkeslæt samt internationale og sproglige indstillinger” - ”Internationale og sproglige indstillinger” ● Klik på fanebladet ”Sprog” ● Klik på ”detaljer”. ● Klik på ”Værktøjslinjen Sprog...” og sæt flueben ved ”Vis værktøjslinjen Sprog på skrivebordet”, hvis det ikke er der, og klik ”OK”.
● Klik på ”Tilføj” ● I vinduet ”Sprog”: vælg ”Græsk” ● I vinduet ”Tastaturlayout/IME”: Vælg "Græsk polytonisk" ● Klik OK tre gange og luk kontrolpanelet.
Skriv:
● Skift skrifttype til "Palatino Linotype" i dit Word-dokument (den indeholder nemlig, i modsætning til Times New Roman, hele det nødvendige tegnsæt til klassisk græsk; der er muligvis flere, der virker). ● Skift tastatur fra DA til EL (der selvfølgelig står for hellænikæ) nede i højre hjørne. ● Skriv!
Tastaturopsætningen er kun svær at huske mht. bogstaverne theta, xi, finalt sigma, psi og omega. Det er lidt værre med accenterne (jf. længere nede).
For overskuelighedens skyld er kun selve bogstaverne skrevet ind på tastaturet her:
Tastaturoversigten kan printes ud her.
Det er indlysende upraktisk, at man skal bruge et særligt tasteanslag for hver særskilt kombination af subscriptum'er, spiritus'er og accenter. Tilmed er jeg ikke helt sikker på, om der er kombinationer, som slet ikke er dækket ind.
Det er fuldt ud teknisk muligt at programmere et logisk tastatur, hvor der bruges ét bestemt anslag til hver enkelt accenttegn etc., hvorefter computeren selv sætter anslagene sammen til den relevante tegnkombination. Sådan et tastatur har Nicolai Techow konstrueret specielt til danske forhold, sådan at tegnenes plads på tastaturet er nem at huske. Det kan hentes gratis på http://e.dbi.edu/course/view.php?id=123 (klik på ”Login som gæst” og under overskriften ”Græsk polytonisk unicode keyboard” kan du derefter dels downloade en udførlig manual, dels selve programmet). Desværre har Techow forudsat, at en bestemt gratis software blev ved med at være tilgængelig, og det har vist sig ikke at holde stik. Så p.t. skal man af med 14,99 Euro til det amerikanske Tavultesoft Ltd. for at få permanent udbytte af hans arbejde. Men man kan stadig downloade en gratis 30-dages prøveversion. Jeg kan kun anbefale at prøve.
Og hvis nogen kan anbefale et logisk tastatur til polytonisk græsk, der er gratis og nemt at bruge (det ligger garanteret derude på nettet et sted), så send mig en e-mail.
---ooo0ooo---
Til slut: Jeg håber ovenstående hjælper. Hvis noget af det ikke virker, må du meget gerne sende mig en e-mail, så kan jeg forsøge at rette oplysningerne på siden til – men jeg kan ikke love support af nogen art, jeg får hverken løn eller akademisk merit for at lave sådan noget her.
Til folk med andre styresystemer end Windows: Jeg véd godt, Mac-brugere er flinke, og Linux-entusiaster er respektindgydende, men I må klare jer selv – jeg er for lille en nørd til at overskue mere end Windows lige nu.
Tak til medlemmerne på diskussionslisten b-hebrew, Peter Kirk, Jim West og Ken Penner samt til Nicolai Techow og Michael Schaumburg for nyttige råd.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||