Bøger

Den gyldne harpe: Poetisk teologi i Davids og Grundtvigs Salmer, Svend Bjerg og Søren Holst, Alfa 2011.

Den Gyldne HarpeDet Gamle Testamente var ikke bare de første kristnes Bibel, eftersom Det Nye ikke var skrevet endnu, det var også deres salmebog. Ikke så sært, at Grundtvig måtte starte med Davids Salmer i Det Gamle Testamente, da han satte sig for at gendigte salmer fra de vigtigste epoker i kirkehistorien. I denne bog forsøger Svend Bjerg og jeg at skille Grundtvigs projekt ad og se, hvordan hans gendigtninger kan gøre os klogere både på Bibelen og på "det grundtvigske". Læs her Sune Aukens indlæg, da bogen blev præsenteret på Vartov.

Verbs and War Scroll: Studies in the Hebrew Verbal System and the Qumran War Scroll (Studia Semitica Upsaliensia 25) Uppsala Universitet 2008.

Verbs and War ScrollMest for forskere og hard-core sprognørder. Bogen er en revideret udgave af min ph.d.-afhandling, som drejede sig om den måde, de forskellige former af udsagnsordene bliver brugt til at skabe sammenhæng i en tekst på hebraisk som fx Det Gamle Testamente eller Dødehavsrullerne. Jeg har forsøgt at oversætte pointerne til menneskesprog i en kort artikel med titlen "Guds eget sprog".

Abrahams spor: Abrahamfiguren i religion, filosofi og kunst, Lars Bruun, Finn Damgaard, Thomas Hoffmann, Søren Holst og Jesper Skau, ALFA 2007.

Abrahams SporFem folkelige foredrag, holdt af mig selv og fire gode venner og kolleger. Det handler om Abraham: Både jøder, kristne og muslimer opfatter sig som hans sande arvinger. Så er han den fællesnævner, der kan samle de clash'ende civilisationer? Eller er han tværtimod én, der gør modsætningerne tydelige? Vi følger hans spor fra de tre religioners hellige skrifter og op gennem nutidens tænkning. Det hele stammer fra et "satsningområde" på Københavns Universitet, hvor vi diskuterede Abrahams spor med folk fra andre fagområder. En smagsprøve på mit eget bidrag findes i artiklen "Abrahams mange sønner".

Kommentar til Første Mosebog, Bibelselskabets Forlag 2007

Kommentar til Første MosebogEn gennemgang af nogle af de mest velkendte historier i Bibelen: Adam og Eva. Noas ark. Abraham, der er på nippet til at ofre sin søn. Josef i Egypten. Jeg har valgt at gå til teksterne som religiøs og filosofisk litteratur: Nogen skrev det her ned, fordi det gav mening for dem som en måde at begribe det menneskelige liv på. Så hvad er teksternes mening? De viser sig at handle både om etnicitet, gudstjeneste og religionsfilosofi.

Den litterære tilgang medfører, at der også er et kapitel om Første Mosebog som råmateriale for genbrug i litteraturen: John Milton, Søren Kierkegaard, Thomas Mann, John Steinbeck.

En enkelt af bogens pointer bliver illustreret i kronikken "Var Adam jøde?"

Oversættelser

Frihedskampen * Verdens undergang * Undertrykkernes by: Dommerbogen, Daniels Bog, Jonas' Bog på nudansk, Bibelselskabet 2016.

GT på nudansk 22. leverance af projektet "Det Gamle Testamente på nudansk". Se mere her nedenunder vedr. 'Begyndelsen' og 'Tænkeren'.

Begyndelsen * Tænkeren: Første Mosebog og Prædikerens Bog på nudansk, Bibelselskabet 2014.

Begyndelsen og Tænkeren: GT på nudanskMan kan sige det samme om en bibeloversættelse (og enhver anden oversættelse) som Narnia-forfatteren C.S. Lewis sagde om gudstjenesten: 'Hvis man vil have, at den skal være på folkesproget, må den nødvendigvis være foranderlig'. Man kan ikke oversætte én gang for alle, for det sprog, man oversætter til, forandrer sig. Men man kan oversætte på flere måder, og man kan med fordel have flere oversættelser af de samme skrifter – til forskellige formål. Bogen her er den første udgivelse i et projekt, der forhåbentlig skal ende med en samlet "Bibel på nudansk", som præsenterer indholdet på en lettilgængelig måde og uden at forudsætte, at man kender den kirkelige tradition. Læs mere om projektet fx i denne artikel på Dansk Magisterforenings website.

Dødehavsskrifterne og de antikke kilder om essæerne, 2. udvidede og reviderede udgave redigeret af Bodil Ejrnæs, Søren Holst og Mogens Müller, ANIS 2003.

Dødehavsskrifterne og de antikke kilder om essæerneDansk oversættelse af alle de vigtigste af Dødehavsrullerne. Med indledninger og noter og hele svineriet. De eneste bevarede original-håndskrifter fra den jødiske kultur, som kristendommen opstod i. Og, nej, Jesus er ikke omtalt i dem, uanset hvad Dan Brown siger. Jeg har kigget efter. Men læs selv: Bogen indeholder også en oversigt over det meste af, hvad der er skrevet om emnet på dansk. En første introduktion kan man få i artiklen "Hvad nyt fra rullerne?" og på websitet qumran.dk.

Redaktion af bøger

Præeksistens, Forum for Bibelsk Eksegese 18, red. K. Mejrup, S. Holst & S. Feldtfos Thomsen, MTF 2014.

Præeksistens"Hvad var der, før verden blev til?" – har både forundrede børn og religiøse tænkere spurgt, ikke mindst fordi mange religiøse traditioner umiddelbart fornemmer, at jo vigtigere en sag er, desto mere oprindelig må den være. "Præeksistens" kalder vi dét fænomen, at nogen eller noget eksisterer, før det bliver synlig virkelighed i verden. At Kristus i (dele af) Det Nye Testamente findes hos Faderen, før han bliver født, er det mest kendte eksempel i vores kulturkreds, men langt fra det eneste. Jødiske tekster fra oldtiden beskriver tempelhelligdommen som en himmelsk realitet, ikke bare før den bliver bygget på jorden, men før skabelsen; i islams filosofiske teologi skildres Koranens eksistens forud for alt andet – og i den rabbinske jødedom kan noget lignende siges om Tora'en, som Moses fik overrakt på toppen af Sinajbjerget.

Bibelens aktualitet i undervisningen: Temadag ved Geert Hallbäcks afsked, red. S. Holst, Center for Studiet af Bibelens Brug 2013.

Livskraft”Jeg er ret sikker på, at vi lærer vores studerende at forstå, at Bibelen hører til i en fjern fortid med andre forudsætninger end vores. Til gengæld er jeg bange for, at vi svigter studenterne, når det drejer sig om Bibelens aktualitet. Men Bibelen er først og fremmest en aktuel størrelse i kulturen, i kirken, i skolen osv. Og det skal studenterne også kunne håndtere, når de kommer ud og får et arbejde. Men hvordan skal vi lære dem det?” – sådan spurgte Geert Hallbäck som oplæg til den temadag, han højtideligholdt sin egen pensionering med i maj 2012. I hæftet her findes de fem foredrag, hvor Geert, tre gæster samt jeg selv forsøger at svare.

Hele hæftet kan downloades kvit og frit fra Det teologiske fakultets website (man skal scrolle et stykke ned – eller bruge søgefunktionen).

Livskraft: Studier i kristendom, fortælling og erfaring, red. Chr. Tind Johannessen-Henry, S. Gregersen, S. Holst og E. Westergaard, Anis 2012.

Livskraft”Bibelen er muligvis mere end bare litteratur”, sagde Narnia-forfatteren C.S. Lewis engang, og tilføjede, ”den er under ingen omstændigheder mindre”. Dén erkendelse – at Bibelen blandt andet er et stykke litteratur, og at evnen til at læse litteratur på en begavet facon derfor også er vigtig for professionelle bibellæsere som fx præster – har Svend Bjerg været en af de første og ivrigste til at indføre i Danmark. I bogen her tager 25 af hans vener og kolleger en diskussion med forskellige sider af hans teologiske arbejde, der ud over dét med litteraturen spænder over både socialetik, pædagogik, teologihistorie, praktiks teologi og krasbørstig kirkekritik (og så har jeg sikkert glemt adskillige emner). Bogen blev til som en hilsen til Svend på hans 70-årsdag i august 2012. Læs mere i de fire redaktørers fødselsdagskronik til Svend.

Den store fortælling: Festskrift til Geert Hallbäck, red. S. Holst & Chr. Petterson, Anis 2012.

Den Store FortællingEn tekst fra oldtiden – som fx Bibelen – er en ”kilde”; den fortæller, hvordan man tænkte dengang, og måske også, hvad der skete dengang. Men teksten er også en nutidig foreliggende realitet side om side med andre bøger, gamle såvel som nye. Så bibelforskere bør ikke bare vide noget om oldtidens sprog og kulturer og meget mere – de bør også være gode til at læse en fortælling og få alle dens pointer med. Det har Geert Hallbäck mere end nogen anden lært danske teologer i de sidste 30 år. Og hans brede viden og skarpe formuleringsevne har fået folk langt uden for teologien til at lytte med. Bogen her har vi samlet for at fejre ham, da han gik på pension i sommeren 2012. Læs også afskedstalen fra Bibelselskabets generalsekretær.

Dansk Teologisk Tidsskrift 2007, nr. 1. Tilegnet Bodil Ejrnæs på 60-årsdagen, 24. januar 2007.

Festskrift til Bodil EjrnæsDa min storartede kollega, eksperten frem for nogen i de danske bibeloversættelsers historie, Bodil Ejrnæs, fyldte 60, besluttede Dansk Teologisk Tidsskrifts afgående redaktør Mogens Müller og jeg at tilegne et nummer af tidsskriftet til Bodil. Folk var så interesserede i at bidrage, at det endte som en mindre bog -- Mogens måtte lokke penge ud af den teologiske dekan til at udvide nummeret til halvanden gange det normale sidetal. Men så er der også bidrag om alt fra det gamle Egyptens skabelsesforestillinger og til grønlandske bibeloversættelser.

Køn & Bibel: Skrifterne, kvinderne og kristendommene, red. af Christina Petterson, Jesper Tang Nielsen og Søren Holst, ANIS 2001.

Køn og BibelEn samling artikler om den rolle, køn spiller i bibeltekster, Dødehavsruller og oldkirkelige skrifter. Og i den nutidige forsknings beskæftigelse med dem, ikke mindst.

Bogen er udgivet i anledning af lektor Lone Fatums 60-års fødselsdag: Hun er en af dem, der mest eftertrykkeligt har sat det på bibelforskeres dagsorden, at en person i en bibelsk (eller enhver anden) tekst altid er enten en mand eller en kvinde, og at det har afgørende betydning for forståelsen af teksterne. Der er ikke noget, der hedder kønsløs tekstlæsning.